Lukasevangeliet 1.26-39
Der er møder som forandrer vores verden. Som sætter en ny
dagsorden, giver nye perspektiver og forandrer vores liv.
Hvilke kunne det være? Det kan være møder på den
internationale scene mellem toppolitikere, der mødes og snakker for lukkede
døre, og efterfølgende kommer ud til en pressekonference og giver hinanden
hånden, mens hundrede af fotografer tager billeder af det. For her har der
fundet et møde sted, som har ændret verdens perspektiv og som får betydning for
os.
På den lokale scene kan det være mødet mellem to
rivaliserende klubber i den ene eller anden sportsgren, som tørner sammen i en
altafgørende kamp, med store konsekvenser alt efter hvordan udfaldet bliver.
Det er på én gang tremendum et fascinosum – skræmmende og dragende – og for
en ægte fan et spørgsmål om liv og død!
Men uden at pege fingre af forskellige slags møder, så er
det nok alligevel de helt nære møder i den private sfære, der gør størst
indtryk og har størst betydning. Møder, som var og er så nærværende og intense,
at vi husker hver en sætning, hver en lyd, hver en lugt, hver en fornemmelse i
kroppen. Og som senere ved genkendelsen, kan få store følelser op i os. Det kan
både være møder, vi egentlig gerne vil have undværet, men også møder, man på
ingen måde vil have været foruden.
Hvilke møder var det for dig? Var det det allerførste møde
med kæresten, som på én gang satte tiden i stå men fik livet til at boble af
glæde? Var det da du første gang du mødte dit nyfødte barn? Var det første møde
mellem dig og din ven eller veninde, som har fulgt dig lige siden? Var det
mødet med og nyheden om en sygdom, som ændrede dit livs kurs markant? Eller var
det mødet med en fremmed i Fakta, som stoppede dig midt på indkøbslisten, og
gav dig et kærligt smil og en hjælpende hånd, i en ellers travl og stresset
hverdag?
Møder kan være forskellige, men mødet med det andet
menneske, har det med at forandre noget i os. Ja, fælles for alle møder er vel,
at der sker en forandring. At man kommer som en, men går som en anden. For man
har mødt noget, som satte spor i én – på godt og ondt. Som får timen, dagen,
året, livet til at ændre karakter, som skaber noget nyt, som skaber resonans og
efterlader ord og følelser, som vi kan gemme på og grunde over.
Et sådant møde har Maria med Gud. Det er ikke hver dag man
bliver kontaktet af Gud og Maria havde ganske sikkert ikke regnet med, at det
skulle ske for hende. Vi hører om den unge kvinde, der pludselig opsøges af en
fremmed mandsperson – englen Gabriel. Og selvom han hilser venligt og høfligt
på hende, så er der ikke noget at sige til, at hun bringes i forlegenhed – ja,
at hun forfærdes! Hvad der i traditionen er blevet skrevet om og malet billeder
af som et lykkeligt møde, som om man havde vundet den helt store gevinst i
lotto, er i virkeligheden – fra Marias vinkel – ganske anderledes. Hun
forfærdes over at blive mødt af englen, og beskeden om, at hun skal føde Guds
barn, betyder også, at hun skal igennem et svangerskab, som kan være faretruende
for den unge pige, som på den anden front også har bundet sig til manden Josef.
Med andre ord er dette møde måske ikke i sig selv positivt, og da det går op
for hende, hvad det hele handler om, spørger hun naturligt: ”Hvordan?”. Svaret
er ved Helligånden!
Jomfrufødslen er et af de mere diskuterede spørgsmål, der
omhandler den kristne tro. Tror du virkelig, at Gud gjorde Maria gravid? Ja, og
jeg bekender det hver søndag. I trosbekendelsen, som vi hørte den ved dåben,
bekender vi, at vi tror på Jesus Kristus, som er undfanget ved Helligånden og
født af jomfru Maria. Det er en bekendelse til og en tro på, at Gud har forenet
sig med mennesket. Forenet sig med os, i mennesket Jesus, som han med sine ord
og sin ånd, lagde i Marias skød. Det er en bekendelse til og en tro på, at Gud
var og er så stor, at han end ikke fandt en moders liv for lille til, at han
kunne tage bolig i den, blive som et foster – allersvagest og uden bevidsthed –
og lade sig føde som menneske. Jomfrufødslen er derfor i første og sidste
instans en forkyndelse af, at for Gud er alting muligt!
Men hvorfor så drastisk? Hvad ligger der i, at Gud – i al
sin storhed – er nødt til at gøre sig så lille som et foster i moders liv? Så
lille og så skrøbelig?
Vi har sikkert alle hørt de første linjer fra i bibelen. De
handler om, hvordan der i begyndelsen var øde og tomt, men at Gud da siger: Der
skal blive lys! Og så brød lyset frem. Det afgørende er her, at alt fra
begyndelsen blev til ved Guds ord. Gud skaber liv med sit ord og ved sin ånd. Og
det samme sker for Maria. Englen Gabriel giver Maria besked om, at hun skal
blive gravid ved Helligånden. Gud skaber med sit ord i begyndelsen, men altså
også nu! Han skaber liv, der hvor vi ikke selv magter det, og der hvor vi ikke
selv troede det var muligt. Guds ånd er den der griber ind i vores liv og
inspirerer os. Og med Jesus hos Maria, fortæller Gud os, at han ønsker at møde
os. Han ønsker en ny begyndelse, en forandring, et nyt liv, en ny tid, et nyt
perspektiv. Og for at dette kan ske, er han nødt til at møde os!
Gud har så mange gange før henvendt sig til det jordiske i
forskellige guddommelige former, men aldrig før så konsekvent og så stærkt, som
det Gud viser os i dag. Det bryder med vores forestillinger om Guds storhed, at
han så skrøbeligt viser sig selv som menneske. Men det er ikke desto mindre
hvad der skal ske. For Gud vil mødet.
Han vil forandringen. Han vil vise os det nye liv. Vise os
det nye perspektiv, og det sker igennem mødet. Søren Kierkegaard er citeret et
sted for at sige, at ”hvis du vil flytte et menneske, må du møde det der, hvor
det er”, og det er præcis hvad Maria Bebudelse handler om. Gud ønsker at skabe
en ny virkelighed gennem sin søn Jesus Kristus, og derfor henvender sig til os,
direkte.
For kan man ændre noget udefra? Nej, det er svært. Det er
svært at stå på afstand og tale med et menneske. Det er svært at stå på sin
egen banehalvdel, når dem man i virkeligheden ønsker kontakt med, er på den
anden banehalvdel. Ja, det er svært at møde et menneske, hvis man ikke tør gå
ind i det andet menneskets liv, interessere sig for det – MØDE det i øjenhøjde,
og sætte sig i stand til at forstå det. Ikke før man gør det, kan det være
svært at komme videre.
Og derfor er begyndelsen på Jesu liv også en ny begyndelse
for Gud og for os. En ny begyndelse, hvor mødet i øjenhøjde kom til at betyde
mere end… ja… end hvad? End afmagt? Almægtighed? Storhed? NEJ! For storheden
ligger netop i, at intet er for småt for Gud. Gud bliver stor, idet han bliver
lille!
Maria bebudelse viser os, at Gud er en gud der vil os (!) og sammen med os ønsker en ny virkelighed. Med barnet i Marias mave begynder Gud forfra og skaber liv på ny. Det nye ligger ikke i forlængelse af noget gammelt, men opstår af ønskets, ordets og åndens kraft i Maria og i os alle sammen.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud
Fader søn og Helligånd
Du som var, er og bliver én sand treenig Gud
Højlovet fra første begyndelse
Nu og i al evighed
Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar