Johannesevangeliet 15,1-11 Det sande vintræ
Kære konfirmander –
jeg har lyst til at give jer en lille ting! I dag skal I sikkert åbne rigtig
mange konvolutter med alverdens dejlige penge og hilsner i, så den her åbner
jeg bare! Man kan dårligt kalde det en gave, det der er inden i, men det er en
lille ting at tænke over. I konvolutten er der nemlig en: puslespilsbrik!
Og I får lige én hver…
Ud over den bibel I
får i dag fra kirken, så får i sørme også en puslespilsbrik. Men hvad er nu
meningen med den?! Puslespilsbrikken er et billede på jer selv, som I sidder
lige nu. Og på mange forskellige måder.
Når man lukker op
for en puslespilsæske med tusinde brikker i, så er den ene brik ikke så meget
værd i sig selv. Der er så mange brikker, og de ligger i en stor bunke. Vi har
alle prøvet at sidde foran sådan et spil. Det virker lidt uoverskueligt til at
begynde med. Hvad er hvad? Hvor hører brikkerne hjemme? Og kan de overhovedet
bruges alle sammen?
Men vi ved jo godt,
at alle brikkerne skal bruges. At hver eneste brik er noget helt særligt
og forskellig fra alle de andre brikker. Ikke to brikker er ens. Men selvom
hver enkelt brik er noget særligt, så er ingen brik nok i sig selv. Én brik er
ikke nok til et puslespil. Alle brikker er nødvendige for at kunne skabe et
helt billede!
Brikkerne har
forskellige farver og former. Grønne, gule, blå, osv. og med motiver på. På
samme måde er vi også forskellige fra hinanden. Nogle er måske som
hjørnebrikker: de bliver oftest taget først, fordi de er nemme at lægge. Nogle
er bare helt ens: det er f.eks. himmel eller hav, og de bliver tit taget til
sidst, fordi de kan være svære at lægge. Men enhver ved også godt, at de
brikker også er nødvendige. Det ses meget tydeligt, hvis der mangler en
himmelbrik – den allersidste brik, som har ligget længe i æsken – men vi skal
nok finde ud af, at få den brugt på en eller anden måde…!
Nu er de her brikker
jo helt nye og flotte, men I kender også til de puslespil I har derhjemme, hvor
brikkerne måske er lidt slidte og flossede i kanterne. Og sådan er det måske
også med nogle af jer: Nogle af jer har livet allerede bidt lidt i. Livet er
ikke altid blidt og venligt imod os. Men der er brug for os alligevel, selvom
livet allerede har været lidt hårdt.
Puslespilsbrikker er
skabt til at hænge sammen med andre. Nogle steder buler de ud. Andre steder
buler de ind. For en puslespilsbrik er nødt til at have noget fra de andre
brikker, men den har også noget at give til de andre. Med andre ord: det er
vigtigt at finde sin rette plads. At finde ud af, hvem man hænger sammen med.
For jeg tror at vi er som puslespilsbrikkerne. Vi lever ikke for os selv. Vi
hænger sammen, alle sammen. Vi giver og modtager af hinanden – hænger sammen
med hinanden og med Gud.
Det var netop dette,
som Jesus prøvede at forklare sine disciple: at vi er en del af noget større,
at vi hænger sammen med hinanden og med Gud. Fortællingen, jeg læste op lige
før, stammer fra et sted i bibelen, hvor disciplene lige har fået at hvide, at
Jesus snart skal dø. Derfor begynder Jesus på sine afskedstaler, og han finder
det nødvendigt at fortælle, hvordan vi er hinandens og en del af et fællesskab.
Og at vi, ved at forstå os selv som et fællesskab og en helhed, også bliver en
del af Guds virkelighed! Ja, at fællesskab og indbyrdes kærlighed er, hvad
Gud grundlæggende ønsker for os mennesker!
Jesus bruger
billedet af et træ, til at forklare det: Vi er grene på hans træ, og hver en
gren er betydningsfuld for træets helhed. ”Ligesom en gren ikke kan bære frugt
af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke,
hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet. I er grenene” siger Jesus.
Sådan er vi
forbundet med Gud og med hinanden. Vi lever af hinanden og kan slet ikke
undværes i fællesskabet, ligesom en brik heller ikke kan undværes i et
puslespil. Hvis der mangler en brik, vil der for altid være et hul i puslespillet,
som generer både os og Gud. Vi hænger sammen. Prøv bare at se jer
omkring i kirken i dag. På bænken ved siden af jer sidder der nogen, som i
hænger sammen med: forældre, søskende, bedsteforældre, andre fra familien,
venner og bekendte.
Så kære konfirmander
og kære menighed!
Vi er en del af en
større sammenhæng! Vi er en brik i et
kærlighedens puslespil, hvor alle brikker har deres plads i spillet. Vi er en del af hinandens og Guds helhed, og
har været det siden vi blev født. Ved fødslen blev vi en del af Gud, og ved
dåben blev det sagt i kirken, at det er sådan det er i dag og alle dage! At vi
er Guds børn – grene på hans træ og brikker i hans puslespil – et kærlighedens
puslespil, som strækker sig helt ind i evigheden.
I
konfirmationsundervisningen har vi kun set på en lille del af puslespillet, men
til gengæld er det nu jeres opgave, konfirmander, nu hvor i træder ind i de
voksnes rækker, at finde ud af, hvor og hvordan i passer ind i spillet – ja,
det er vores alles ammens opgave hele livet igennem! Hvor vi kan give til
hinanden og modtage fra hinanden? Hvordan vi kan finde vores plads i livet, i
sammenhæng med hinanden og med Gud?
Med konfirmationen i
dag bliver I konfirmander bekræftet i, at det er jeres opgave, og I bliver
velsignet i opgaven. I bliver fortalt, at I altid har Gud med jer, ligegyldig
hvad der måtte ske. At han altid velsigner jeres gang rundt i livet, og at han
altid er med jer og os alle, når vi prøver at bringe vores brik i spil.
For med livet er det
nok som med en puslespilsbrik: vi må ikke sidde og fedte med den og gemme den
væk. Vi skal derimod med åben pande og med styrke fra Gud, kaste os ud på
bordet – ud i livet – og bringe vores brik i spil! Ellers sker der jo aldrig
noget?!
Og måske vi nogen
gange lander forkert med vores brik. Måske vi den ene dag tænker, at den skal
sidde her, og den næste dag finder ud af at det var helt forkert. Sådan kan vi
flere gange i livet skifte plads og position, og opleve forskellige muligheder og
kombinationer. Men vores tro er, at Gud er og bliver den samme, lige meget hvem
vi er og hvor vi flytter vores brik hen. Gud har øje for hvert enkelt gren på
stammen, og hver enkelt brik i bunken – ligegyldigt hvilken bunke vi ligger i
eller i hvilken del af puslespillet vi passer ind i!
Gud give os mod til
opgaven!
Amen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar